|
Zirkus Nemo er en forrygende opvisning i internationalt artisteri,
menneskelige katastrofer, verdenstryl, levende dyr og overraskelser,
der langt overgår enhvers fantasi - og Søren Østergaard er
uforlignelig i både sine nye og gammelkendte kiksede parykker,
udstående tænder og særprægede udklædninger. Frans Bak og hans trio
sørger for den musikalske underlægning til alle løjerne, som
naturligvis også betyder herligt gensyn med blandt andre Kim Tim og
Bager Jørgen.
|