|
HP er nyrekrutteret
undercover politimand i URO-patruljen, med en lysende karriere foran
sig. Han ser kun hårde løsninger i alle situationer, og risikerer ind
i mellem både sit eget og kollegernes liv for at opnå resultater på
jobbet. I kraft af sin baggrund glider han let ind i de kriminelle
miljøer, han skal infiltrere, og han bruger fortiden aktivt for at
opnå kontakt. På en undercover opgave møder han en dag Mette, som
viser sig at vide mere om HPs fortid, end han synes om. Langsomt
begynder tingene at skride for HP. Han vikler sig ind i et netværk af
løgne og befinder sig snart på begge sider af loven, samtidig med, at
han prøver at rette op og gøre de rigtige ting. Men grænserne for
rigtigt og forkert er forlængst flydt sammen. HP har mistet kontrollen
- i et meget farligt spil.
|