|
Beskrivelse:
80.000 danskere har set Danmarks rejsekonge nr. 1 blive vækket til
live på Øster Gasværk i foråret 2004.
Scenen er sat: En lyslevende Simon Spies krabber sig gnæggende hen
over en støvet afrikansk landingsbane, mens en veltilpas Mogens
Glistrup hygger sig i baggrunden. Et stykke danmarkshistorie udsat for
teatrets fri fantasi. Morsom, gribende og dekadent.
Oplev det storslåede musikalske lufthavnsshow på ny eller for første
gang. Se det veloplagte ensemble, inklusive syngende morgenbolledamer,
folde sig ud i en fantastisk forestilling anført af Anders Matthesen,
der teaterdebuterer med en præstation, som på en gang er genial,
morsom og skræmmende livagtig.
Skandinaviens rejsekonge, Spies var i halvfjerdserne et kolossalt
tilløbsstykke hvor end han bevægede sig. I 2004 har han genindtaget
tronen. Showet ”Simon” har vagt Spies til live, til en renæssance der
er lige så fascinerende som ufatteligt underholdende.
|