Tilbage til forsiden         

     


          ØKONOMI         


 

Kniber det med at få det til at løbe rundt ? Så er her lidt gode råd som ikke kræve ret meget af dig selv, og som ikke betyder du skal ud og have et ekstra job. Du skal blot tænke lidt anderledes end du måske er vandt til.


 

 

 

Har du kontokort, så start med at klippe det i stykker, og gå i banken og få et lån så du kan betale hvad du skylder på det. Her vil du kunne spare en masse penge i renter. Og hold dig så langt væk fra den slags i fremtiden. Det er jo det glade vanvid at betale 20 - 30 % i rente. Det er jo din egen frihed du sælger til disse griske hajer.

Hvis du af en eller anden årsag er nød til at tage en ting på afbetaling, så tal med din bank om et mindre lån.

Allerbedst er det dog hvis du kan vente til du har sparret sammen til det du vil have, så du kan betale kontant.


 

 

 

 

Husk når du skal handle, at prisen er vejledende. Du vil ofte kunne forhandle dig frem til en bedre pris. Og det er altså dig som har fat i den lange ende, det er jo dig som har kontanterne.

Og hvad der er sparet er tjent.


 

 

 

 

Byg din egen lille købmandsbutik op. Med det mener jeg at du skal bygge et lille lager op af ting med lang holdbarhed. Det kan være toiletpapir, køkkenruller, opvaskemiddel, vaskepulver, sæbe, fyrfadslys, øl, vand, rødvin o.s.v - o.s.v. Du kan sikkert komme i tanker om mange flere ting. Køb tingene når prisen er i bund, og læg dem på lager i din lille købmandsbutik, så har du altid varerne til den rigtige pris. Hvis du ikke lige har så mange penge til at købe stort ind for med det samme, så start langsomt op. Men sørg for at have en kasse som du lægger penge i når du tager vare fra din egen lille købmandsbutik, så du altid har penge, og kan slå til næste gang prisen er i bund. Det kræver lidt selvdisciplin, men har du det, er der en masse penge at spare på den måde.

Og hvad der er sparet er tjent.

Selv holder jeg meget af rødvin, og køber tit  Italiensk rødvin i BILKA, men kun når den er på tilbud til 125.00 kr. for 6 flasker, det er 20,83 pr. flaske. Hvis du nu tænker hvad er det for noget billigt sprøjt han drikker, så tager du fejl, for normalprisen er 42,95 pr. flaske, altså 257,70 for 6 flasker, og det kan man skam godt smage, for du har da ret i at en flaske vin til en flad tyver, er lige så flad som tyveren. Og det kunne jeg ikke drømmer om, hverken selv at drikke, eller byder andre at drikke. Men drikke en flaske vin til 42,95 kr. som jeg kun har givet 20,83 kr. for, nyder jeg med den største velbehag.


 

 

 

 

Nu er du godt på vej til at blive en holden person, men der er stadig en del penge at hente uden det kræver det helt store, og de næste par sparretips er faktisk rigtig gode, for her mærker du det kun på at regningerne bliver mindre.


 

 

VAND

Vand er jo ikke længere næsten gratis som det har været. Derfor kan det godt betale sig at tænke sig lidt om. Selv har jeg sat vandsparre på bruseren, og alle vandhaner i huset. Det er en rigtig dejlig måde at spare på, for det mærkes kun på tegnebogen. Det virker som om vandet fosser ud af vandhanen i store mængder, men sandheden er at det halve er luft. Det opdager man når man skal fylde vandkanden, for gab hvor går det langsomt, men hurra for det, det er jo kun tegn på det virker.

Men derfor kan man jo godt tænke på at der er mere end 2 indstillinger på hanen ( lukket eller fuldt åben ) Luk ikke mere op end der er brug for, og luk helt for vandet medens du børster tænder. Når du går i bad, så gør dig våd, luk for vandet og sæb dig ind, skyld dig og luk igen for vandet. Skal du lige pudse næse i et stykke toiletpapir, så smid det ikke i kummen og brug 10 liter vand for at komme af med det, men bevæg dig ud i køkkenet og smid det skraldebøtten. Det gavner alt sammen både din tegnebog og miljøet.

Kort sagt, så skal der kun en lille smule omtanke til for at reducere vandforbruget ganske betragteligt.


 
 

EL

Elpriserne stiger og stiger, men det er der da heldigvis råd for, for i dag kan man få lavenergipærer som passer til næsten alle lamper. Og igen er det kun på regningen man mærker man spare på strømmen, for man har lige så meget lys som før man skiftede til lavenergipærer. Selv har jeg 8 udendørslamper som hver er forsynet med en 7 w lavenergipærer. Det ser voldsomt ud når jeg tænder udendørslyset, for hver lampe lyser som en 40 w pærer. Men 8 lamper x 7 w er kun 56 w - Hvis der havde siddet 40 w i hver lampe, ville jeg bruge ikke mindre end 320 w. Så her er der altså også rigtig meget at spare til gavn for både tegnebogen og miljøet.

Husk lige at være lidt prisbevist når du skal ud og købe lavenergipærer, for de fås til meget forskellige priser, og du behøver ikke betale en bondegård for dem. Selv har jeg fået dem helt ned til 15.00 kr. pr. stk.

VARME

Har du El-varme, og har du plads til en brændeovn, så er der tusindvis af kroner at spare her. El-varme er den absolut dyreste varmekilde, og brænde er den absolut billigste varmekilde. Og så er det en rigtig hyggelig varme du får  i hytten. Jeg ved hvad jeg taler om, for i år 2000 betalte jeg 10.000,59 kr. i el, og besluttede at sætte en brændeovn op. Og jeg har for perioden 27.06.2003 - 15.06.2004 betalt 4.618,20 kr. Altså en besparelse på 5.382,39 kr. til trods for at elprisen er steget en hel del i den periode. OK, jeg skal købe brænde. Jeg bruger ca. 6 rummeter som jeg får leveret skåret og kløvet  for 2.550,00 kr. Skorstensfejeren skal have 334,91 I alt 2.884,91 kr. Men hvis jeg trækker 2.884,91 kr. fra 5.382,39 kr. har jeg sparret 2.497,48 kr. på et år, og så har jeg haft varme i hytten, hvad jeg ikke havde da jeg brugte El-varme.  Da var der vel ca. 21 grader, og nu har vi 25 grader, og lukker bare døren op hvis det bliver for varmt. Og så kan jeg ikke lade være med lige at sige at besparelsen på de 2.497,48 kr. : med 20,83 kr. som rødvinen koster på tilbud, giver 120 flasker. Og skal den regnes helt ud, så kan jeg jo sige at rødvinen normalt koster 42,95 pr. flaske, så jeg spare 22,12 kr. pr. flaske, og 120 flasker rødvin x 22,12 kr. = 2.654,40 kr. Sådan kan man jo blive ved, men jeg stopper her.


 

Telefon

En lille smule omtanke her vil næsten kunne reducere dit forbrug med 50 % - De fleste private taler jo også mest privat, og skal man bare sladre med sin mor, far, søster, bror, tante eller onkel, så kan det sikkert i det fleste tilfælde vente til efter kl. 19:00 eller 19:30 hvor man hos de fleste udbydere  kan ringe til halv pris. Der er vel ikke så meget mere at sige om det, end at lidt omtanke her også vil være med til at forbedre økonomien.


     

Handler du på nettet ?

Der kan være mange penge at spare / tjene

Her finder du over 2000 butikker


 

Hjemmeside

Hvis du har en hjemmeside, så ved du jo det ikke er gratis. Men det kan faktisk lade sig gøre at få en del af udgifterne dækket ved at sætte lidt reklamer på sin side. Selv har jeg tilmeldt mig hos Partner-ads, og er rigtig godt tilfreds med det. Det giver typisk 10 til 30 øre pr. tryk, og hos nogen får man også procenter af salget. Andre igen giver et beløb hvis nogen tilmelder sig.  Det er en meget brugervenlig hjemmeside de har, og du kan hele tiden følge med i hvor mange der klikker på dine reklamer, og hvor meget du tjener. Har du lyst til at få lidt reklamer på din side, så tryk på banneret og tilmeld dig. Så kan du have din første reklame på din side i løbet af få minutter.


 
 

 

Der er så mange muligheder hvis man tænker sig lidt om, og du kan sikkert komme på endnu flere ting hvor man kan spare / tjene penge. Men det vigtigste er hvis du begynder at tænke lidt i de baner. Dog skal det ikke gribe så hårdt fat i dig så du bliver nærig og uudholdelig for dine omgivelser, for penge som sådan er jo ikke noget værd, det er det du får for dem som er noget værd. Derfor er det også vigtigt at du får så meget som muligt for dem.

Jeg vil i den forbindelse anbefale at du ser Tv-udsendelsen fra DR1 - Rabatten. For der kommer tit nogle rigtig gode råd og test. Du kan gå ind på deres hjemmeside på www.dr.dk/rabatten og se nogle af programmernes gode råd.


Jeg håber at jeg med denne side kan være med til at du får det bare lidt bedre end du har haft det. Selv har jeg altid været lavtlønnet, men har til trods for det, altid haft det godt økonomisk.

Og som Simon Spis engang sagde: En mand som tjener 1.000.000.00 kr. om året kan sagtens være en fattig mand. Jo, hvis han bruger 1.100.000.00 kr. om året, så er han sgu fattig, for så bruger han jo 100.000.00 kr. mere end han tjener.

Så tro mig, det er ikke et spørgsmål om hvor meget du tjener, men om hvordan du bruger det du tjener.


 

 
 

Her kan du spille gratis lotto hver dag.
Her er masser af gode plader at spille på.

 

 

 


 Tilbage til forsiden          Til toppen af siden