Tilbage til forsiden          Tilbage til forrige side

     


Offscreen

Nicolas Bro spiller den altdominerende hovedrolle som Nicolas Bro, hvis ægteskab knirker. Hustruen Lene er træt af deres forhold og i stedet for at tage tyren ved hornene, beslutter Bro at redde ægteskabet ved at lave en kærlighedsfilm med ham selv og Lene i hovedrollerne - som dem selv! Vennen Christoffer Boe låner Nicolas et kamera og råder ham til at filme løs - en opfordring Nicolas tager alt for bogstaveligt. Nicolas driver vennerne til vanvid med sit altid tændte kamera, og Lene ender med at flytte til en hemmelig adresse i Berlin. Opslugt af tanken om at få Lene tilbage – og ikke mindst filme hele processen – beslutter Nicolas at rejse efter hende for at genfinde deres kærlighed. Det bliver en rejse, som får Nicolas til gradvis at gå i opløsning i sit stadig mere desperate forsøg på at indfange sit liv på film. Det er stærke sager, Christoffer Boe præsenterer i sin tredje spillefilm ”Offscreen”. Stærk i enhver forstand og Nicolas Bro leverer en præstation, der må høre til de dristigste i dansk film.
 

Kommentar fra webmaster: Årets bedste danske film er efter min mening en vild overdrivelse, for det er mange år siden jeg har købt en så dårlig film som denne. Det er til dato den mest mærkelige film jeg har set. Kan ikke anbefale nogen at købe den. kan godt se den har fået masser af stjerner af anmelderne, men prøv at lade normale mennesker anmelde den. Så tror jeg ikke den fik en eneste stjerne.