Tilbage til forsiden          Tilbage til forrige side

     


Mr. Beans ferie

Beskrivelse:
Rowan Atkinson vender tilbage i sin glansrolle som Mr. Bean, manden med gummiansigtet, der har gjort ham kendt og elsket verden over. Katastrofen lurer altid lige om hjørnet, når den evigt uheldige Mr. Bean er i nærheden. Han har besluttet sig for at holde ferie ved den franske Riviera, men end ikke den engelske kanal kan stoppe den flodbølge af groteske og pinlige optrin, der følger i kølvandet på Mr. Bean og det lykkes ham da også at bliver viklet ind i et sandt uvejr af uheldige episoder. Mr. Bean er blevet træt af det grå og triste vejr i London og pakker derfor kuffert og videokamera og drager mod Cannes for at slikke sol på stranden. Åh… ferie – tid til at slappe af, spise is og besøge eksotiske rejsemål. Fred og ro og ingen fare. Med mindre man er Mr. Bean naturligvis for ved skæbnens ugunst og et utal af mere eller mindre selvforskyldte misforståelser udvikler hans ferie sig til noget, der bedst kan beskrives som en avantgardefilm. På Mr. Beans rejse igennem det franske for at nå frem til sit feriemål slår han følge med en rumænsk filminstruktørs søn og en skuespillerinde med stjernedrømme. Det lykkes ham både at bliver mistænkt for at være kidnapper og hyldet som verdenskendt filminstruktør, hvilket naturligvis afstedkommer en del forklaringsproblemer.