|
Jacob er en ung
journalist, der holder orlov fra jobbet for at skrive på en roman. Da
hans invalide søster på mystisk vis begår selvmord på sin bryllupsnat,
kaster Jacob sig ud i efterforskningen. Søsterens mand, Anker, har
lynhurtigt efter begravelsen slået sig ned i Jylland i en lille flække
ved navn Mørke. Og dér kan alting ske… Især da Jacob finder ud af, at
hans forhenværende svoger er på vej op ad kirkegulvet igen...
Jannik Johansen, instruktøren bag biografhittet Rembrandt, er tilbage
med en knivskarp og intenst uhyggelig psykologisk thriller, hvor
Nikolaj Lie Kaas spiller den skyldplagede journalist Jacob, der på
jagt efter svar finder ind til en sandhed, han helst havde været
foruden. Som ægtemanden Anker viser Nicolas Bro nye sider af sig selv,
og omgivelserne i det mørke Jylland skaber en perfekt kulisse til det
overrumplende plot.
|