Maria Lehmann (Lily Weiding) er en kendt skuespillerinde, gift med en travlt optaget forretningsmand (Hans Kurt). De har et smukt hjem og en yndig lille datter Lene (Eva Cohn), der intet savner undtagen kærlighed fra far og mor. De holder begge af deres datter, men har alt for travlt til at vise det. Lene føler sig mere og mere ensom. Hun trækker sig ind i sin egen lille verden. Alle hendes drømme og længsler drejer sig kun om et brændende ønske: at mor og far vil forære hende en hund og at de vil tage hende med til stranden. En dag lover hendes mor, at hendes drøm skal gå i opfyldelse. Lene er ude af sig selv af forventning, men i sidste øjeblik viser det sig alligevel, at Lenes mor ikke har tid. Lene tager en desperat beslutning. Hun vil løbe hjemmefra. Hun tømmer sin sparegris, og begiver sig ud i verden med dens indhold 2 kroner og 31 øre. Det lykkes hende at snyde sig gennem billetkontrollen på stationen, og nå frem til en landstation i nærheden af Kattegat. Her møder hun en dreng (Evald Gunnarsen) på sin egen alder, som sælger hende en hundehvalp for netop 2 kroner og 31 øre. Ellevild af glæder bestemmer Lene sig for at hunden skal hedde Lady. Drengens far (Preben Lerdorff Rye) kommer beruset hjem og slår sin kone (Grethe Paaske), som så forlader hjemmet for stedse. Endelig når Lene sine drømmes mål stranden. Betaget ser hun ud over havet og begynder at lege med Lady. Hunden løber ud i vandet efter en pind og Lene, der pludselig bliver bange for at miste sin hund, vader ud efter den. Det er dog ved at tage magten fra hende. Først i sidste øjeblik lykkes det for hende at redde sig selv og hunden i land. Det bliver aften og Lene begynder at fryse. Hun husker heller ikke mere, hvilken vej hun kom derned. Bange og forkommen søger Lene tilflugt i en granplantage. Lenes forældre har for længst opdaget, at Lene er forsvundet. De alarmerer politiet, men eftersøgningen bringer intet resultat. Imidlertid har Lene set et lys mellem træerne i plantagen. Hun drister sig hen og banker på døren til et sommerhus. Her modtages hun af en mærkelig mand (Peter Malberg) med strithår. Hun bliver først bange, men manden er venlig og præsenterer sig som Kaptajn Nemo. Han er en gammel artist, der kan trylle og kaste med knive. Han giver Lene noget tørt tøj på og forsøger at underholde hende med kortkunster. Men Lene har fået nok af eventyr. Hun vil hjem. Hun erfarer dog, at det er lettere at stikke af end at finde vejen tilbage. Kaptajn Nemos kone (Sigrid Horne-Rasmussen) har andre planer end at sørge for små, vildfarne, piger. Hun beordrer Lene i seng. Ægteparret forlader sommerhuset, belæsset med tyvekoster. Lene falder i søvn med Lady i benenden. Imens kører Lenes forældre fortvivlede rundt i byen, for at lede efter hende. Først langt ud på natten opgiver de og kører hjem. Det bliver en nat uden søvn. De indser, at de har forsømt Lene, og i erkendelse af det, fødes deres kærlighed på ny. Næste morgen vågner Lene ved Ladys glade gøen. Hun har kun et i sine tanker. Hun vil hjem. Hun tager hunden i snoren og begiver sig ud på landevejen. Hun kommer snart til en by, men da hun ikke kan læse vejskiltene, går hun ind i en villa, for at spørge om vej til stationen. Hun finder en ældre dame (Bodil Ipsen) på verandaen. Hun sidder i rullestol. Hun ser på Lene med et mærkeligt, fjernt blik og besvarer hendes spørgsmål med et gådefuldt smil. Her hos damen i det fine mørke tøj, oplever Lene rejsens sidste spændende eventyr. Så går det endelig hjemad igen. Et par timer senere står Lene på Nørreport station, hvor rejsen startede, Pludselig stikker Lady af fra hende og løber ind i en tunnel. Lene løber efter, og kun en gammel jernbanemands heltemodige indsats forhindrer Lene i at komme rigtig galt af sted. Lene og Lady bliver reddet, og afhentes i god behold af et strålende lykkeligt forældrepar, der nu har lært, at der skal være tid til kærtegn.