Tilbage til forsiden          Tilbage til forrige side

     


Garfield the movie

Beskrivelse:
Verdens mest elskede tegneseriekat gør sin entre på det store hvide lærred i en computer-animeret udgave, som Bill Murray lægger stemme til i originalen, mens det er Tommy Kenter, der står for den danske version.

Parkeret i en komfortabel lænestol foran fjernsynet, med rigelige forsyninger af sin livret, lasagne, og med en strøm af fornærmelser rettet mod sin søde, men forvirrede ejer Jon/Harald, er Garfield suverænt herre i sit eget univers.
Men så kommer der en kåd, logrende, savlende hund ind i den lille husstand, og Odie/Futte vender snart op og ned på Garfields perfekte verden. Garfield kan kun se Ún udvej: DEN DUMME HUND SKAL UD!

Men da det ulyksalige kræ havner i kløerne på en nedrig og slesk børne-tv-vært, føler Garfield meget mod sin vilje et ansvar for den lille vovses skæbne.
Med en for ham helt usædvanlig energi, tapperhed og uselviskhed bryder han op fra lænestolen og begiver sig ud i den store, farlige verden - på den umuligste af alle umulige missioner: at redde Odie/Futte.