|
Emma er en smuk, ung –
og en smule selvtilfreds – kvinde. Efter hendes mor døde i en tidlig
alder, er hun altid blevet forkælet af sin far. Så meget, at det keder
hende lidt. Emma fordriver sin tid med at lege Kirsten Giftekniv – for
alle andre end sig selv. Det går som regel i vasken, da mændene enten
allerede har en hemmelig kæreste, eller kun interesserer sig for Emma.
Mr. Knightley, en charmerende ungkarl, følger Emmas anstrengelser på
nærmeste hold. Han nærer dybe, men skjulte følelser for hende. En dag,
da Emma går langt over stregen i sit forsøg på at skaffe et godt parti
til sin veninde, skrider han ind og sætter hende grundigt på plads.
|