|
Sammen med sine
barndomsvenner - den coke-fikserede Peter, den skydeglade Arne og den
evigt spisende Stefan - har Torkild i årevis smuglet, stjålet og hælet
sig gennem livet uden at nå de helt store højder - snarere tværtimod.
Jorden brænder især under Torkild, der mere og mere må lade sit liv
styre af andre bander, som han står i gæld til.
Da Torkilds kæreste, Therese vælger netop hans 40 års fødselsdag som
dagen, hvor hun slår op med ham, fordi hun ikke vil vente længere på
Torkilds tomme ord og løfter om at ændre livsbane, beslutter Torkild
sig for at nu skal det være slut med våben forbrydelser og flugt.
Et allersidste kup, skal afslutte hans forbryderløbebane, gøre ham
gældfri så et nyt liv kan begynde.
Men da Torkild samme nat pludselig står med 4 millioner kroner mellem
hænderne, beslutter han sig sammen med Arne, Peter, og Stefan til at
flygte med pengene, som han skulle have afleveret til de mennesker,
der har krammet på ham.
Flygte væk fra fra det hele - fra politi, rivaliserende bander og
kærester - væk fra en tilværelse, de alligevel aldrig ville kunne
komme ud af.
På flugt fra alle og jaget af alle, og med en slemt såret Peter på
bagsædet i en stjålen Ford Transit årgang 71, beslutter de sig for at
sætte kursen mod Barcelona.
Men da bilen kort før grænsen til Tyskland brænder sammen, ser det for
alvor sort ud….. |