Tilbage til forsiden          Tilbage til forrige side

     


Aliens

Beskrivelse:
Der er gået 57 år siden Lt. Ripley (Weaver), som den eneste - ud over katten (!) – overlevende, kunne lægge sig i dvale og hvile ud oven på den desperate kamp mod de skræmmende Aliens. Nu vækkes hun af det inter-galaktiske selskab, der i mellemtiden har koloniseret den planet, hvor hun og det øvrige mandskab første gang stiftede bekendtskab med universets mest skræmmende dræbervæsener. Imidlertid har man mistet kontakten med kolonien, og Ripley sendes med undsætningsskibet, der skal undersøge om der er noget galt – og i bekræftende fald, hvad…. Ikke overraskende har menneskelig arrogance og grådighed endnu engang kostet menneskeliv – men Ripleys kamp for at overleve er kun lige begyndt! Indeholder original biografversion og Camerons special edition, der er 20 minutter længere.